Medieproduktion som dokumentation.
Igennem en medieproduktion (her gennem app'en "Skriv og Læs") skaber børnene en æstetisk og konkret proces, som tager udgangspunkt i det digitale medie og deres kompetencer.
Ved at børnene er aktivt skabende i medieproduktionen, udvikles de kreative læreprocesser og de får styrket deres kompetencer indenfor det kollorabotive samarbejde omkring mediet.
I et læringsmiljø hvor børnene selv skaber en bog som i nedenstående link, får børnene kendskab til semiotik, affordance og indsigt i digitale medier, hvorved de kan udvikle et produkt via egne færdigheder med det multimodale tekstbegreb.
Mediedidaktikken har fokus på de tre læringsrum, hvor jeg som pædagogisk facilitator bevæger mig i alle tre rum; foran,ved siden af og bagved.
- Jeg går foran, danner konteksten om en mediepædagogisk aktivitet, hvor jeg er igangsætter og har bestemt indholdet af en interaktiv bog; en produktion, med fokus på at børnene skal lære noget bestemt - heraf videreudvikles den viden, de har fået fra app'en "Peter puslespil".
- Jeg bevæger mig ved siden af, og understøtter og udvikler læringen sammen med børnene. Jeg samtaler med børnene om det skrevne sprog og hjælper dem med at lydere sig igennem børneskriften; jeg følger deres spor.
- Jeg går bagved, og lader børnene om at udtrykke deres oplevelser, giver dem mulighed for at styrke deres samarbejde igennem deres leg og læring. Dog er jeg bevidst om, at jeg er tilstede som observatør.
Denne mediepædagogiske produktion er en kobling mellem det uformelle- og formelle læring. Det er børnenes egen drivkraft, der udtrykkes i den æstetiske læreproces i praksis.
Medieproduktionen er et produkt, der kan differentiere alle børns behov og imødekomme de forskellige udviklingsniveauer for derved at opnå kvalitet i det inkluderende pædagogiske læringsmiljø.
Link til medieproduktion
https://www.dropbox.com/s/o7fporfg9ml4tzt/book.pdf?dl=0
Pigerne er i gang med at udtrykke deres multimodale tekstbegreb, med billeder, sproglig struktur og skriftelige udsagn i bogen om deres kroppe. - Det medieprodukt er skabt ud fra en æstetisk praksis, med udvikling af deres digitale kompetencer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar